Fejlen ved at undgå fejl – Perfektionisme er ikke vejen til udvikling

Læsetid: 8 minutter

”Lær af andres fejl. Du lever ikke længe nok til at begå dem alle selv.”

Eleanor Roosevelt

Vi har alle sammen sikkert hørt klichéen, at man skal lære af sine fejl, men det er ikke altid lige sådan virkeligheden er. Den største forhindring for menneskelig udvikling er netop, at vi mangler evne til at lære af fejl. For normalt fordømmes fejl. Dem der fejler skubbes til siden og burde skamme sig. Sådan er tendensen i hvert fald og sådan har den været i mindst 2.500 år. Den ligger dybt i os.

Men er fejl ikke en god ting, hvis man vil udvikle sig? Og hvad sker der egentlig med os, når vi fejler? Måske er det på tide at ændre tendensen.

Matthew Syeds bog Black Box Thinking (affiliate link) har været en stor inspiration til dette indlæg. En interessant bog, der klart kan anbefales for videre læsning.

Hvad sker der, når du fejler?

Når vi bliver stillet overfor en situation, hvor vores holdninger og overbevisninger bliver udfordret, føler vi et vist ubehag. Dette kaldes kognitiv dissonans. Et eksempel på dette kan være: Du mener, Jorden er rund, men en af dine bekendte er overbevist om, at den er flad. Denne overbevisning kan være så stærk, at du umuligt kan overbevise din bekendte om, at Jorden er rund uanset, hvor mange beviser du ligger frem. Han/hun kan sikkert finde lige så mange beviser på, at den er flad. Beviser som du ikke kan overbevises om. Det hele ender i et kæmpe skænderi.

Vi bryder os ikke om at se os selv som godtroende fjolser. Vores selvværd bliver truet, når vi tager fejl og derfor har vi tendens til at afvise beviserne eller ligefrem skyde budbringeren frem for at åbne os selv op for muligheden, at nogle ting kan være anderledes end vi tror. Og for at gøre det endnu værre, kan vi komme til at opfinde nye grunde til, hvorfor beviserne er som de er. Forklaringerne tilpasses de nye beviser. ”Når du er ude at flyve, kurver Jorden fordi flyvinduerne er runde.” Omfortolkningsprocessen får sit eget liv. Mange venskaber og familier splittes på grund af dette.

Når lægen laver fejl

Specielt inden for lægeverden er kognitiv dissonans truende. Det sker alt for tit, at lægerne er uvillige til at indrømme fejl. I bogen Black Box Thinking fortæller Matthew Syed, at læger med mange års erfaring påvirkes mere netop på grund af de mange års erfaring. Egoet vokser, de tror de ved bedre end deres assistenter og de nyuddannede og de indrømmer under ingen omstændigheder, når de tager fejl. Det er ikke engang, fordi de er onde mennesker, men det kan ramme alle. Jeg blev overrasket over at læse, at en kirurg næsten hellere ville lade en patient dø end at indrømme, at hans latexhandsker udløste en allergisk reaktion i hende, da han åbnede en blodåre. Havde de andre ikke truet med at ringe til overlægen, ville patienten være død.

I en undersøgelse i 2007 vurderede Lucian Leape, at omkring 1 million patienter kommer til skade efter en fejl i hospitalsbehandlinger og 120.000 dør hvert eneste år alene i USA.

Når du laver fejl

Nu siger du sikkert, ”Sådan er jeg ikke!” Måske ikke, men lad mig så spørge, hvornår var du sidste gang oppe i en diskussion om, hvorvidt der skal ananas på en pizza eller ej? Måske synes du rent faktisk, at ananas på pizza smager fint, men du hader tanken om det og vil ikke indrømme, at det smager fint. Et ord: Kognitiv dissonans. Det er helt naturligt. Jeg kender selv folk, der ikke kunne vove at indrømme, at de gør som de gør eller er som de er, når man konfronterer dem med det. Jeg havde også engang en idé om, at jeg hadede champignon og fisk. Jeg har senere lært/indrømmet over for mig selv, hvor lækkert det er med champignoner i røræg og at jeg elsker laks.

Hvis du ikke er villig til at ændre holdninger, hvordan skal du så komme videre? Når egoet trues og du ikke er til at rykke, er det umuligt at anerkende ny læring, hvis der skulle der være noget læring at hente. Du afskærer dig selv fra enhver tænkelig udvikling. Og hvorfor? Fordi du er bange for at tage fejl.

“Det viser sig ironisk nok, at jo højere man er placeret i ledelseshierarikiet, jo mere har man tendens til at supplere sin perfektionisme med dækkende undskyldninger og direktører er som regel de værste af dem alle.”

Sydney Finkelstein

via GIPHY

Hvorfor er det godt at fejle?

Nu hvor du ved, hvad der sker, når du fejler, har du måske fundet ud af, at det er vigtigt at være åben over for fejl. Der er er altid plads til fejl lige så vel, som der er plads til forbedringer. Vi har nok alle hørt historien om, at Steve Jobs sagde nej til de første 100 designs af iPhonen, før han var tilfreds. Havde Apple f.eks. bare udgivet den første iPhone – hvordan den end så ud – så havde de nok ikke været så populære på telefonmarkedet, som de er i dag. Desuden ville den blive forældet, da Apple aldrig ville lave nye og forbedrede telefoner. Al videnskabelig og teknologisk udvikling sker altså gennem fejl.

Vi er som mennesker skabt til at rette op på vores fejl, vi er ikke skabt til at undgå dem. Siden stenalderen har mennesket oplevet flere nederlag end succesoplevelser. Det var og er stadig godt for vores udvikling. Vi har en fantastisk evne til at komme oven på igen, når vi oplever nederlag. Derfor har vi klaret os så godt gennem tiden. Vi ville blive sindssyge, hvis vi skulle gå og være sure dag ud og dag ind resten af livet på grund af en fyring eller græde øjnene ud af hovedet til evig tid efter et dødsfald i familien. Uanset hvor slem tilværelsen er, kommer vi altid oven på til sidst.

Succes kommer af fejl

Vi glemmer tit, at succes kommer af at prøve nye ting. Vi glemmer, at vi ofte fejler første gang, vi prøver noget nyt. Det er ikke noget man skal skamme sig over. Fejl tvinger dig kun til at tænke anderledes og mere kreativt. Det tvinger os til at turde håbe og se andre løsninger. Desværre har vi tendens til at se fejl, som noget der allerhelst bør undgås. Bare se på sådan noget som uddannelser. Her handler det om at give de unge bunker af viden inden for kort tid. Eleverne belønnes med karakterer, når de bruger denne viden korrekt og straffes med bundkarakterer, når de fejler. Måske lærer vi noget ved at give de rigtige svar, men vi lærer lige så meget af fejlene.

I stedet for at pege fingre og skamme folk, bør vi opmuntre dem til at turde eksperimentere. Rose dem for at prøve, for at udvise beslutsomhed, for at turde være kritiske og for at have lyst til at undersøge andre muligheder.

“I den akademiske verden er problemet, at det handler om at være god til at huske ting som kemiske formler og teorier, fordi det er det, man skal gylpe op igen. Man giver ikke børnene lov til at lære ved selv at eksperimentere og opleve. Det er en stor skam. Man har brug for begge dele.

James Dyson

via GIPHY

De små sejre i livet

Noget der virkelig har ændret vores syn på hvordan succes opstår, er internettet. Over alt kan vi finde såkaldte inspirerende videoer om folk, der opnår hurtig succes ved at ændre en lille ting i deres liv eller folk der har tabt sig for derefter at vinde et maraton. Men vi ser ikke deres kampe. Derfor har disse inspirerende historier, ifølge Mehrnaz Bassiri, ”programmeret os til at ønske og forvente samme resultater i vores eget liv. Vi er begyndt at sammenligne vores egne resultater med andres på en alt for stor skala.” Det kan være skadeligt for ens selvværd at sammenligne sit eget liv med andres. Nogle bliver ligefrem stressede og deprimerede over, at vores yndlingsyoutuber -eller instagrammer har alt det, vi ville ønske vi havde.

Succes tager tid

Hvis du tror, at succes kan ske på en enkelt nat, stopper du med at kæmpe. Begynder du f.eks. at spille guitar og ikke spiller som en professionel med det samme, så tror du måske, at du ikke har talent nok til at blive guitarist og giver op, før du overhovedet har lært hvad G-dur er. Denne tro fører i bund og grund til at evnen til at stå imod nederlag og holde ud til det sidste ødelægges.

Det tager tid at blive god til noget. Det tager mange år at blive ekspert.

Prøv i stedet at tage små skridt. Lad være med at tro, du kan løse problemet i ét huk. Det handler om de små sejre. Stod du f.eks. foran en milliardær, der tilbød dig, at du kunne få 1 million kr. lige nu og her eller 10 kr. der fordobles hver dag, hvad ville du så vælge? 1 million kr. er da rart, så det tager vi. Men regner du på det, så ville du, hvis du tog imod de 10 kr., stå med 5,4 milliarder ved månedens udgang. Det betaler sig at bryde en opgave eller et projekt ned i mindre dele og dernæst forbedre hver enkel del. I sidste ende vil man ende med en kæmpestor forbedring, når man sætter det hele sammen.

Hold dine mål for dig selv

Der findes et kendt råd: Lad være med at fortælle alle og enhver om dine mål og drømme. For det viser sig rent faktisk, at når du modtager anerkendelse fra din omgangskreds og på de sociale medier, får det hjernen til at tro, at du allerede har opnået det du ville. Du bliver glad for alle de likes du får efter, du offentliggjorde dine idéer og glad for den respons du får, når du snakker om dem. Men præcis derfor motiveres du mindre til at fortsætte. Det er lidt af en ond cirkel.

Det betyder ikke, at du slet ikke må fortælle noget til nogen. Det må du selvfølgelig godt. Men du kan nøjes med at fortælle én ven om det eller dine forældre. På den anden side kommer du heller ikke til at føle, at du skuffer en hel masse, hvis tingene ikke lykkes.

via GIPHY

Accepter uperfekthed

Endelig er vi kommet til det sidste punkt. Indlægget er begyndt at blive meget langt. Jeg kan ikke styre mig, når jeg først begynder at skrive, men det er vigtigt lige at få med. Perfekthed er nemlig ikke det du bør stræbe efter. Alt for mange ting ender med ikke at se dagens lys, fordi de aldrig er perfekte nok.

Hvis du altid stræber efter det perfekte resultat og venter på det perfekte øjeblik, får du aldrig noget gjort. Jo, resultatet bliver mere og mere perfekt, men hvornår er det perfekt nok? Om 15 år efter tusindvis af ændringer? Perfektionisme er et slags skjold, vi tror vil fjerne alle de dårlige ting. Men i virkeligheden er det spild af tid. I Black Box Thinking står der følgende:

”Længslen efter perfektion hviler på to fejlslutninger: Den første er at tro, man kan skabe den perfekte løsning ved at sidde i sin sofa og tænke tingene igennem i stedet for at begive sig ud i den virkelige verden og teste sine antagelser og dermed finde deres fejl. Det andet er selve frygten for at fejle. Man tilbringer så meget tid på at udvikle og lægge strategier, at man slet ikke får muligheden for at fejle, før det er alt for sent. Man er så bange for at fejle, at man aldrig kommer ind i kampen.”

Uperfekthed skaber fremskridt

Havde vi aldrig fastgjort et par kunstige vinger og kastet os ud over bakker, ville flyveren så være blevet opfundet?

Mente Apple at deres første computer var perfekt, hvor havde de så været i dag?

Du er nødt til at kaste dig ud i, hvad end dine mål og drømme er. Vis verden hvad du har og kan. Det er pinligt og det er skræmmende, men det hjælper dig med at lære. Du skal ikke vente med at starte til alt er perfekt. Start når du er klar og lad så perfektionismen ligge. For ingen vil se, hvad du kan, hvis du aldrig viser det. Du kan altid forbedre det bagefter.

Her er nogle gode ting fra psykologerne Babineaux og Krumboltz, du kan sige til dig selv foran spejlet, hvis du mister troen på dig selv:

”Hvis jeg ønsker at være en stor musiker, må jeg først spille en masse dårlig musik.”

”Hvis jeg ønsker at blive en stor tennisspiller, må jeg først tabe en masse tenniskampe.”

”Hvis jeg ønsker at blive en førende arkitekt og kendt for mine energieffektive, minimalistiske projekter, må jeg først udvikle ineffektive, klodsede bygninger.”

Konklusion

Succes kan kun opstå, når vi indrømmer vores fejl og lærer af dem. Vi må skabe et samfund, hvor det er trygt at fejle. Det skal føles godt at fejle i skolen eller på arbejdet. For hvis vi ikke kan acceptere fejl, hvordan skal vi så lære af dem? Er vi ærlig omkring vores fejl og står ved dem, så opnår vi klare forbedringer i livet. Jeg vil gætte på, at vi også kommer til at føle os mere fri, når vi ikke længere er bange for reaktionerne ved de fejl vi laver.

Så mal det billede, du altid har tænkt på, selvom det bliver grimt. Start den virksomhed du har drømt om i flere år. Tag op i fitnesscenteret og sving dig i ribberne som en anden abe. Bare start.

Vi må lære at turde tage chancer og turde kaste os ud i ting!

Niklas H-L

Featured photo by Matt Palmer on Unsplash


Relaterede indlæg

Ved du ikke hvad du skal vælge?

FÅ BESKED OM NYE INDLÆG

Vær den første til at modtage nyheder, tips og andet god læsning.

Kommenter

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.