Udgivet i Skriv en kommentar

10 tips – Bliv bedre til at huske

Læsetid: 6 minutter

Der kan være mange grunde til, at man gerne vil være bedre til at huske. Måske skal du snart op til eksamen eller også er du træt af at miste dine nøgler. Uanset hvad grunden er, så er det altid en god idé at holde hjernen skarp. Der er også et eller andet ved at kunne trække viden frem fra hovedet i løbet af et øjeblik. Det er ikke lige så sjovt at skulle bruge 5 minutter på Google midt i en samtale.

Den gode nyhed er, at du ikke behøver være født klog og altvidende. Det er noget, du kan træne dig til. Din hjerne er en muskel lige så vel, som musklerne i din krop. Og du er jo heller ikke født bodybuilder. 

Men inden jeg spilder mere af din tid, lad os så komme i gang med listen.

10 tips til at huske bedre

1. Kaffe

Jeg er nødt til at starte med det nok vigtigste tip, som den kaffeelsker jeg er. Drik kaffe! 

Nej, det er ikke noget jeg finder på. Selvom der stadig mangler lidt mere info omkring kaffes indvirkning, så er der undersøgelser der viser, at kaffe påvirker lagringen af information i langtidshukommelsen. Der er (desværre) kun tale om 200 mg kaffe, svarende til ca. 2 kopper og jeg drikker nok mere end det på en dag. Men om ikke andet er det da gode nyheder.

Så bare hæld et par kopper kaffe i gabet efter du har studeret nyttig viden eller tilegnet dig nye evner. Og uanset om du tror på forskningen eller ej, skader det jo ikke at prøve.

2. Interesse

Det er vist ingen hemmelighed, at du er nødt til at have interesse for det du laver. Har du ikke interesse for det, får du meget sværere ved at lære det. 

Du kender det måske selv: Det der biologi i skolen er mega kedeligt, men du skal jo igennem det for at bestå. Det er bare så svært at forstå! Læreren kunne lige så godt snakke latin.

Du er nødt til at finde noget interessant ved det, for ellers bliver det et langt skoleår. Desværre kan jeg ikke fortælle dig hvordan, da det er meget individuelt, hvad man finder interessant. Jeg er ikke meget bedre selv. Jeg sidder tit fast i noget og har svært ved at koncentrere mig, fordi det ganske enkelt er uinteressant.

3. Skab en historie

For nogle hundrede år siden, da man ikke skrev alting ned (fordi mange ikke kunne stave eller skrive), var man nødt til at memorere historier, viser, myter og legender. Historierne var måske lange, men alligevel huskede de dem. Vi mennesker elsker nemlig en god historie – og helst en med en masse drama og kontroverser – og husker allerbedst i billeder. Derfor er det ikke en helt dum idé at skabe en historie eller et billede omkring det du gerne vil huske.

Står du til en fest, eller noget andet hvor du skal møde en masse nye mennesker, og bliver præsenteret for Mike, så har du sikkert glemt navnet senere efter at være blevet præsenteret for 10 andre. Her har du muligheden for skabe din egen historie omkring ham. En historie du kan huske. Lad os sige, at han har store ører. Du kan f.eks. forestille dig, hvordan du renser hans store ører med en mikrofon (mikrofon = Mike). Det lyder nok mærkelig, men det er netop derfor det virker. På denne måde danner du også en slags forbindelse til noget, du allerede kender. Vi renser jo alle ører og alle har set en mikrofon. Det tager ikke hjernen mange sekunder at huske på det.

via GIPHY

4. Stop multitasking

Det lyder måske dobbeltmoralsk, men du sparer ikke tid ved at multitaske. Ifølge undersøgelser tager det faktisk 40% længere tid end at fokusere på én opgave. Mennesket er ikke bygget til at gøre tusinde ting på én gang. Nogle mener måske at kunne håndtere det, men resultatet af det bliver ikke det samme, som hvis du koncentrerede dig om én ting ad gangen.

Sidder du f.eks. og arbejder på en skoleopgave eller et vigtigt projekt på jobbet og samtidig holder en Facebook-chat i gang eller en samtale med dem omkring dig, udnytter du ikke dit fulde potentiale. Vi kan gøre én (max to) ting ad gangen. Det kunne være at lytte til instrumental musik, mens du læser. Men så snart du bruger de samme dele af hjernen, går det galt. Læser du, mens du lytter til musik med sang i, får du ikke lige så meget ud af det du læser, da begge dele bruger sprogcenteret i hjernen.

Udover det sker der hele tiden skift i hjernen, når du hopper fra den ene opgave til den næste og tilbage igen. Koncentrationen fra opgave til opgave daler hver gang, fordi hjernen skal bruge tid på at skifte fokus og derfor falder kvaliteten af resultatet. University of California Irvine undersøgte hvordan vi påvirkes af forstyrrelser og det viser sig, at det tager os 23 minutter og 15 sekunder at komme tilbage til det fokus man havde, før man blev afbrudt. Tænk så på at blive afbrudt af telefonen eller andet omkring dig hvert 5. minut. Du når aldrig at fokusere dybt i det du laver.

5. Tag noter af det du læser

Det er sikkert ikke noget nyt for dig. I skolen får man altid at vide, at man skal tage noter i timerne eller fra bøgerne, så man er klar til opgaven senere. Men det er ikke så tosset et tip alligevel. Selvom det kan føles lidt skole-agtigt, så er det en god idé også at tage noter fra de bøger, du læser i din fritid (medmindre det er fiktionsbøger). På den måde får du gentaget informationerne oppe i hovedet. Det er dog bedst, at du først læser hele siden (eller i hvert fald afsnittet) færdig, før du begynder at skrive noget ned, for det er vigtigt, at du forstår det du skriver.

Vil du gøre som Bill Gates, så prøv at tage noter i marginen af bogen. Selv plejer jeg at sætte indexfaner (små farverige mærker der stikker ud af bogen) ved sætninger jeg gerne vil huske. Når jeg så har læst bogen færdig, går jeg den igennem igen og tager notater. Jeg føler, at det hjælper at have hele bogen i hovedet, før jeg noterer noget ned.

6. Skriv i hånden

Nu hvor vi er ved noteskrivningen, så kan jeg nævne, at det kun vil gavne dig, hvis du skriver med hånden og ikke på computeren. Hånden har nemlig et helt specielt forhold til hjernen, der samtidig gør, at du husker det bedre og udvikler dine kognitive evner. 

Uden at vide det med sikkerhed da jeg ikke går i folkeskole, er det nok sjældent i dag, at de unge lærer skråskrift. Computer er meget nemmere og det går selvfølgelig også meget hurtigere. Men man går glip af mere. Øver du dig på skråskrift udvikles dele af hjernen som f.eks. følelser, motorik og evnen til at tænke og lære. Du behøver ikke nødvendigvis at øve dig på skråskrift. En almindelig, pæn håndskrift kan også gøre.

7. Workout for hjernen

Det er ikke så tit, jeg ser unge gå rundt med en Sudoku bog eller sætter sig ned i toget med en god omgang Sudoku. Det er mest hos ældre jeg hører det. Men måske har de gamle fat i noget. Det viser sig nemlig, at Sudoku og andre hjernespil forbedrer både hukommelsen og koncentrationsevnen. Forskere fulgte næsten 500 personer igennem 15 år fra de var 64 år til 79. Disse personer holdt hjernen i gang ved blandt andet at lave Sudoku eller spille musik. I kognitive tests klarede de sig langt bedre end andre personer. 

Når hjernen holdes i gang, svækkes den nemlig langsommere med alderen. Og hvem vil ikke gerne have en ung og frisk hjerne, når de bliver 80?

via GIPHY

8. Meditation

Lige så vel som forrige tip holder meditation også hjernen skarp og frisk. Udover at det træner dit syn for detaljer, forynger det også hjernen. Men det kræver, at du holder fast i meditationen hver dag/uge over mange år. Den bliver (desværre) ikke yngre, fordi du mediterer én gang.

I Netflix serien The Mind, Explained viste de noget om en munk, der havde mediteret siden han var barn. Ifølge scanninger var hans hjerne 10 år yngre end ham set ud fra dens sundhed og helbred. Det siger ikke så lidt om, hvor effektiv meditation er.

9. Søvn

Som jeg skrev i Hvor meget søvn har man brug for? del 1 og del 2, husker du meget bedre efter tilstrækkelig søvn. Helst 8 timers søvn. Men jeg har beskrevet det meget mere dybdegående i de indlæg og især i del 2. Så du kan læse meget mere der.

10. Musik

Her til allersidst er der musik. Vi elsker alle sammen musik og det er der intet at sige til. For musikken aktiverer hjernens belønningssystem og det er derfor vi oplever en vis nydelse, når vi lytter til det. Forskere fra Stanford University så på, hvordan 200 år gammel klassisk musik påvirkede hjernen. Gennem fMRI scanninger kunne de se at flere af hjernens dele blev aktiveret. Det viste sig, at de musikalske teknikker, der blev brugt i numrene, hjalp hjernen med at organisere ny information.

De fortæller lidt om det samme i The Mind, Explained. Her nævner de, at næsten hele hjernen lyser op, hvis du selv spiller på et instrument.

Konklusion

Drik kaffe, hav interesse, skab historier og billeder, stop med at multitaske, tag notater, skriv i hånden, spil hjernespil, mediter, få masser af søvn og lyt til musik. Det er nogle af de ting, du kan gøre for dig selv. Der findes flere øvelser rundt omkring på nettet, men dette er dem der altid går igen. Du behøver ikke gøre det hele på én gang, så vælg en eller to ting og start der. Hvem ved… Måske bliver du den næste Einstein.

Niklas H-L

Featured photo by Amanda Dalbjörn on Unsplash


Relaterede indlæg

Ved du ikke hvad du skal vælge?

FÅ BESKED OM NYE INDLÆG

Vær den første til at modtage nyheder, tips og andet god læsning.

Advertisements

Kommenter

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.